Nyhedsarkiv » Vi får ikke en øre mere end højst nødvendigt

23.11.2011

Det har været et rigtig godt år at være slagteriselskab. Både Danish Crown og Tican har i år præsenteret flotte årsregnskaber, og fælles for begge slagteriselskaber er, at de har tilbageholdt rigtig mange af ejernes penge, som nu i et vist omfang kommer til udbetaling i form af efterbetaling.

 

Tican kom først med en efterbetaling på kr. 1,10, hvoraf 15 øre bliver stående på personlige konti. I går fulgte så resultatet for Danish Crown, der kunne have valgt at matche Ticans efterbetaling, men i stedet vedtog en efterbetaling på i alt kr. 0,95, plus en konsolidering af selskabet på hvad der svarer til 16 øre pr. kg.

 

Vi får ofte at vide, at slagteritoppen har stor forståelse for svineproducenternes svære økonomiske situation, men vi må konstatere, at man strækker sig meget lidt for at bedre den.

 

I Landbrugsavisen forklarer Danish Crowns direktør Kjeld Johannsen, at den løbende udbetaling fastsat via noteringen er et udtryk for en løbende markedsvurdering. 

 

"Vi har som helhed for året været konkurrencedygtige i forhold til den tyske notering, og vores notering har været udtryk for, at vi har betalt efter det marked, som vi har været i," siger Kjeld Johannsen til avisen.

 

Med andre ord udbetaler slagteriet ikke en øre mere end nødvendigt for at holde grisene i Danmark. Det er helt urimeligt, at man som slagtesvineproducent ikke kan få udbetalt en større del af sin afregning løbende, når alle ved, at kreditorerne mange steder står og banker på døren. Havde man i stedet sigtet mod en efterbetaling i omegnen af 50 øre, ville de højere løbende udbetalinger komme både slagtesvine- og smågriseproducenter til gode. 

 

Det ville klæde Danish Crown ikke at lurepasse så meget på de tyske slagteriers afregning. Slagteriet bør tværtimod have ambitioner om selv at blive prissættende, men det har man åbenlyst ikke ønsket.

 

Men det mest kritisable er nu, at Danish Crown efter et åbenlyst godt år vælger  at beholde en alt for stor del af overskuddet selv. Vi kender alle slagteriets vækstplaner, men de har åbenbart glemt både ejernes økonomiske situation og andelsslagteriernes fornemmeste opgave: at betale den højest mulige pris for råvaren. Havde de gjort det, ville det trods alt have været et lidt bedre år at være svineproducent i Danmark.