Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter
Danske Svineproducenter bakker op om indsatsen mod overforbrug af antibiotika i husdyrproduktionen og det veterinærforlig som blev indgået af samtlige Folketingets partier, men hvis fødevareministeren virkelig ville gøre en forskel for forbrugerne, burde hun iværksætte en oplysningskampagne med fakta om forskellen på dansk og udenlandsk husdyrproduktion.
Mon ikke de fleste danskere er lykkeligt uvidende om den debat som fyldte de tyske medier i efteråret, da det gik op for myndighederne, at antibiotikaforbruget i tysk landbrug ikke var 780 tons, som brancheforeningen for veterinærmedicin i årevis havde anslået, men derimod 1734 tons. Den nye opgørelse var baseret på tvungne indberetninger af det totale antibiotikasalg til dyrlæger, og den står i skærende kontrast til det samlede forbrug af antibiotika i dansk landbrug på 107,9 tons i 2011. Regnet i hele træskolængder ud fra en antagelse om, at 90 procent af forbruget går til svin og fjerkræ, betyder det at forbruget af antibiotika pr kg. produceret kød er fem gange højere i de tyske stalde, end det er herhjemme.
Situationen i Tyskland er langt fra enestående. Bortset fra de nordiske lande og måske Schweiz er den tyske måde at gøre tingene på mere reglen end undtagelsen, og i flere af de europæiske lande er de praktiserende dyrlægers indtægt helt afhængig af salg af medicin. De er først og fremmest antibiotikasælgere, hvilket kommer til udtryk, når man en sjælden gang offentliggør officiel udenlandsk statistik som ovenstående.
Dansk svinekød er efterspurgt i hele verden på grund af kvalitet og fødevaresikkerhed i verdensklasse, hvilket blandt andet er en konsekvens af svineproducenternes professionalisme og i international sammenligning meget lave medicinforbrug. Det, synes jeg, at fødevareministeren skylder at forklare alle de ukritiske forbrugere, der uge efter uge står på hovedet i kølediskene for at finde de billigste produkter eller drager på indkøbseventyr i udenlandske supermarkeder. Og jeg ville sådan ønske, at der blev plads til budskabet, når hun som dommedagsprofet toner frem i den bedste sendetid og fortæller om risiko for udvikling af resistente bakterier og alt det gode, hun vil gøre for at sikre forbrugernes sundhed.