Nyhedsarkiv » Fødevarestyrelsen bryder løfte om udgiftsneutralitet
PRESSEMEDDELELSE
Danske svineproducenter må i disse dage til lommerne for at indfri Christiansborgs ambitioner om intensiveret kontrol med dyrevelfærd og antibiotikaforbrug. Opkrævningerne omfatter mange millioner kroner og sker som led i udmøntningen af Veterinærforlig 2, som trådte i kraft ved årsskiftet med samtlige partiers velsignelse. De voldsomme gebyrstigninger skulle ifølge forliget have været ledsaget af tilsvarende afbureaukratiseringsinitiativer, der ville opveje de accelererende udgifter og sikre erhvervets konkurrencekraft, men det mærker landmændene intet som helst til.
- Vi har brugt rigtigt meget tid på at diskutere, hvordan vi kan sikre erhvervet nogle bedre produktions- og konkurrencevilkår, så arbejdspladser og indtjening bliver i Danmark. Hvornår bliver de løfter indfriet? Slagteriarbejderne venter, landmændene venter, følgeindustrien venter, men hvad gør ministeren? Hun sender en ekstraregning! Jeg kan ikke få øje på nogen imødekommelse af erhvervet overhovedet. Mere og mere kontrol, mistænkeliggørelse og ekstraregninger vælter ned over hovedet på os, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.
Han har netop selv modtaget brev fra Fødevarestyrelsen med krav om indbetaling af gebyrer på over 8.000 kroner inden få dage. Beløbet skal dække styrelsens udgifter til besætningsgebyr, flyttegebyr, gebyr for dyrevelfærdskontrol, Gult Kort og gebyr for Veterinærrejseholdets aktiviteter i 2012.
- Jeg er dybt skuffet. I det ny Veterinærforlig 2 blev den danske husdyrproduktion anerkendt for sin væsentlige rolle for beskæftigelsen og landets økonomi. Der skulle gøres op med nultolerancen over for erhvervet, og det blev understreget, at nye initiativer ikke måtte udfordre vores i forvejen vanskelige konkurrencesituation. Man kan ikke løbe fra så klokkeklart et løfte kun få måneder senere, siger Henrik Mortensen.
Med indgåelsen af det nye Veterinærforlig 2 blev området styrket med over 30 millioner kroner årligt fra et budget på tidligere knap 24 millioner kroner årligt til over 55 millioner kroner årligt. Pengene skal blandt andet bruges til at styrke og forøge antallet af kontrolbesøg i besætningerne, øge indsatsen mod flokmedicinering samt udvikle nye dyrevelfærds- og antibiotikaindeks. Kampagnekontrol vil blive et bærende element i den styrkede risiko- og effektorienterede tilgang, og kontrolkampagner vil på både besætningsområdet, ved transport af dyr og hos de praktiserende dyrlæger blive en væsentlig og meget synlig kontroltype.