Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter
Det skal ikke koste en dansk svineproducent mange tusinde kroners træk i landbrugsstøtten, at han i sommeren 2009 gav et enkelt slagtesvin i alt fire ekstra tatoveringsmærker på skinken, fordi han ville være 100 % sikker på, at dyret kunne identificeres korrekt, når det senere ville ankomme til Danish Crowns slagteri i Horsens.
Det har Retten i Horsens i dag afgjort i en opsigtsvækkende dom, hvor sagens tre dommere gav flere forskellige begrundelser for, hvorfor Fødevareministeriets Klagecenters vurderinger og håndtering af sagen er i strid med reglerne.
Mens to af sagens tre dommere fastslog, at det krydsoverensstemmelseskrav svineproducenten var anklaget for at have overtrådt slet ikke kan anvendes i sager om eventuel overtatovering af grise, gik den tredje dommer direkte i flæsket på de danske myndigheders administration af krydsoverensstemmelsesreglerne. I dommen pointerer han, at Fødevareministeriets Klagecenter har befundet sig i den retsvildfarelse, at man efter EU-retten var afskåret fra at foretage et konkret skøn over, om den foreliggende overtatovering kunne betegnes som bagatelagtig.
Der kan ifølge dommeren sagtens være tale om en bagatel i forhold til EU-reglerne, også selvom den pågældende overtrædelse ikke står opført på den liste de danske myndigheder selv har lavet over krydsoverensstemmelsesregler, som de mener kan omfatte bagateller. Listen omfatter i dag cirka halvdelen af de 122 krydsoverensstemmelseskrav, som danske landmænd skal overholde for at kunne få fuld landbrugsstøtte, men den kan ifølge dommerens ord aldrig erstatte myndighedernes forpligtelse til at foretage et konkret skøn i hver enkelt sag. Det lyder ikke blot fair og rimeligt, men også som udtryk for almindelig sund fornuft.
Udviklet af landIT