Nyhedsarkiv » En dødssyg dagsorden

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Aftenens dokumentarprogram, Det store Svinerige, på DR1 er mest af alt at betragte som en gang politisk propaganda mod konventionel dansk svineproduktion.

Vi fik at vide, at smågrisene halekuperes, og Kjeld Hansen udtalte, at der da for pokker ikke findes halebid i naturen. Fakta er, at problemerne med halebid er mange gange større i frilands- og økologisk svineproduktion.

Vi fik at vide, at forskere fra Aarhus Universitet vurderede, at grise skulle have op mod 400 gram halm om dagen for at opfylde deres behov. Fakta er, at man kun kan reducere perioden med unormal adfærd fra 22 til 17 minutter om dagen ved at øge tildelingen af halm fra 10 til 400 gram pr. gris pr. dag.

Vi fik at vide, at udbredelsen af MRSA (en methicillinresistent stafylokokbakterie) er vokset meget de seneste år, men vi fik ikke at vide, at landbruget siden 2009 har reduceret antibiotikaforbruget med over 10 procent og ligger langt under niveauet i resten af Europa.

Udsendelsen var i det hele taget støvsuget for positive fakta om konventionel svineproduktion.

Man har for eksempel ingen problemer med gang på gang at fremhæve, at der hver dag dør 25.000 pattegrise i de danske stalde, selvom det reelle tal nærmere er lidt over 13.000 døde inden fravænning plus knap 11.000 dødfødte, som vi aldrig kan få liv i. Man nævner heller ikke, at den økologiske svineproduktion har en langt højere dødelighed, og at antal smågrise, som skulle destrueres dagligt, ville være over 35.000 forudsat, at denne produktionsgren havde et tilsvarende antal søer.

Det burde havde været nævnt, at der er krav om smertelindring, når grise kastreres, men når det er sagt, kan vi hurtigt blive enige om at holde op med at kastrere, hvis vores kritikere vil garantere, at vi stadig kan afsætte grisene på alle vores markeder.

Udsendelsen havde en helt klar dagsorden: at miskreditere dansk svineproduktion. Indslaget fra Sverige nuancerede billedet og illustrerede, hvor store konsekvenser nationale særregler kan få for produktionen. Her fejlede ministeren fælt, ved sin manglende evne til at konkretisere, hvad det er, han ønsker gjort. Han elsker sin historie om, hvor fint højere dyrevelfærd og bedre indtjening går hånd i hånd, men historien er en hån mod alle os, der i årevis har knoklet for at få projektet til at lykkes. Han tror tilsyneladende bare, at vi er for dumme, eller ikke gør os tilstrækkeligt umage, og jo hurtigere, vi får ham bragt ud af den vildfarelse, jo bedre.