Nyhedsarkiv » Sådan ligger landet IKKE!

Kommentar af Niels Christian Borup, bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dyrenes Beskyttelse (DB) udkom den 25. februar med pamfletten "Sådan ligger landet", en natur- og erhvervssproglig vildfarelse. De konstaterer blandt andet, at en stigende del af de danske smågrise eksporteres til udlandet, mens miljøproblemerne forbliver i Danmark. Når grisen flyttes til udlandet ved 8 eller 30 kg, flytter gyllen med. Dette bør næppe være en overraskelse for Britta Riis (BR) og Ella Maria Bisschop-Larsen(EMBL), der er henholdsvis direktør og formand for de to konspirerende organisationer. Landbruget får, som så ofte før, også skyld for forurening af drikkevandsboringer. Lukkede drikkevandsboringer skyldes atrazin og nedbrydningsproduktet BAM fra dichlobenil. Dichlobenil blev helt konkret brugt til renholdelse omkring vandboringer, hvilket er uheldigt og umådelig skadeligt. Endvidere er produkterne i vid udstrækning anvendt på offentlige anlæg som jernbaner og kommunale anlæg, i juletræsplantager og andre parker og på gårdspladser, hvor man ikke ville have uønsket plantevækst.  De blev forbudt i 1994 og 1996. Landbruget tager anvendelse af kemi alvorligt, men det var ikke landbruget, som var storforbruger af de to stoffer. Lukkede vandboringer forbliver ikke nødvendigvis lukkede, men kan åbnes igen, efter at produktionen har været indstillet i en tid. Den her beskrevne manglende saglighed findes i rigelige mængder i retfærdiggørelsen af de to foreningers eksistens. Landbruget er det fjendebillede, der synliggøres i forsøget på at opretholde den faldende medlemsskare. Hadet til landmændene er blevet det primære, mens kærlighed til natur og dyr kommer i anden række. Den saglige objektivitet i de to foreninger er for længst gået fløjten, - de har længe været udelukkende kommercielle forretninger, hovedsageligt på landbrugets bekostning.

Den konventionelle svineproduktion står ofte for skud. Antallet af arbejdspladser i svinesektoren er faldet med 30 % siden 2001, fordi vi har effektiviseret, men også fordi rammevilkårene og den biologiske forståelse hos myndighederne har meget trange kår. Slagtesvineproduktionen og de tilhørende arbejdspladser er således blevet presset ud af landet. Smågriseproduktionen er mindre følsom over for den generelle danske overimplementering af EU-regler og endvidere begunstiget af gode rammebetingelser og produktionsøkonomi i slagtesvineproduktionen i bl.a. Tyskland og Polen, hvorfor smågrisene efterspørges i disse lande til høje priser. Kære BR og EMBL, dette er forklaringen, - for selvfølgelig kan flere slagtesvin sikre flere arbejdspladser, og omvendt kan færre slagtesvin ikke! Jorden rundt opfedes der hvert år 1,1 milliard grise, hvoraf vi producerer 29 millioner eller 2,6 %, - og ja 1,1 milliard er mange grise. 95 % af disse grise bliver spist dér, hvor de produceres. I disse lande bringer vi resultater fra den danske fødevareklynge ud som et supplement til landenes egen produktion. Her er Danish Bacon lig fødevaresikkerhed og spisekvalitet og er derfor efterspurgt. Vi vil gerne fremadrettet gøre det endnu bedre. Det er der et miljø- og sundhedspolitisk perspektiv i, da konventionel svineproduktion i Danmark er i topklasse angående ressourceforbrug og anvendelse af medicin i forhold til andre lande. WHO opfordrede så sent som i november 2013 andre lande til at lære af Danmark. En stærk fødevareklynge vil fremadrettet tage udfordringen med at reducere medicinforbruget op, men vil endvidere styrke fødevareklyngen på mange andre områder. Den vil medvirke til at holde og skabe job i Udkants- eller Naturdanmark og således binde Danmark sammen. Der vil og skal være udvikling i det, vi spiser. Her skal Danmark være i den gule trøje.

De to foreninger bakker op om økologisk produktion. Man informerer blot ikke om, at økologer gøder med gylle fra helt almindelige svinebedrifter. Næringsstoffer skal der til, og vi skal jo trods alt have mad. Her føler de to foreninger ingen forpligtigelse til at oplyse. Det passer bare ikke rigtigt ind i kampagnen mod det konventionelle landbrug og dermed hele forretningsmodellen. Man prøver at være spydspidsen for en flok lemminger på vej mod et fatamorgana. Således bakker de to foreninger op om mere økologi, og til tider er fødevareminister Dan Jørgensen med på vognen. Ministeren har udtalt, at det er svært, når noget nyt skal slås i gang, - der skal mere støtte til. Økologi er ikke nyt. Kommerciel økologi har mere end 20 år på bagen og har alt for længe fået rigeligt støtte. Man bryster sig af, at det økologiske salg er stigende, - sikke noget vrøvl!  Økologi stoppes ned halsen på flere og flere, som får kosten på offentlige institutioner, eller som et politisk rigtigt personalegode i nogle større virksomheder. Det er således ikke folks egne optjente penge, men i vid udstrækning skattekroner, der holder gang i økologien. Mere støtte til økologi? De som råber op om mere økologi er velbjergede akademikere, - såkaldte meningsdannere. De som i forvejen har frihedsgraderne i deres økonomi til at vælge økologi, - hvis de vil. Andre almindelige mennesker ønsker bare fødevarer af højeste kvalitet og måske at bruge de sparede penge på en ferie med familien. Det er et valg, man kan gøre. Man kan ikke bare kræve og da slet ikke, når økologi overordnet set bare er en omgang varm luft.