Nyhedsarkiv » Information til omverdenen fra Kjeld Johannesen: Den danske del af hans produktionssystem er svagt

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

I dagens udgave af Børsen er der en artikel med overskriften ”Danish Crown flytter vækst til udlandet”. Artiklen beskriver den bedrøvelige udvikling for slagtesvineproduktionen og årsagerne til den. Danish Crown ønsker at vokse, men på grund af rammevilkår og lønninger kommer væksten til at ske i udlandet. Væksten kan også komme til at ske i Danmark, hvis forholdene ændres så landmænd og slagterier kan producere konkurrencedygtigt. 

Så langt så godt. Budskabet er afsendt til politikere og medarbejdere. I slutningen af artiklen falder imidlertid en bemærkning, som kalder på handling fra ejerne.

Kjeld Johannesen betoner, at han har et dobbelt budskab: Den danske del af hans produktionssystem er svagt, men generelt mener han, at Danish Crown, der er global to’er efter kinesiske Shanghui, er i topform som aldrig før.

“Danske forhold er overeksponerede i billedet af Danish Crown. Vi har en udfordring i Danmark, men det er overordnet ikke et meget alvorligt problem for os,” siger han.

Tiden er kommet, hvor aktierne i DC skal fordeles til ejerne i forhold til deres indestående på de personlige konti. Vi har sagt det før, og vi siger det igen. Hvis ikke ejerne nu får snor i værdierne, ender vi i en situation som Tryg, Nykredit og Realdania, hvor dem som har bygget formuen op pludselig kan konstatere, at værdierne nu er uden for deres rækkevidde, og repræsentantskab og bestyrelse er blevet selvsupplerende.

Hvis ikke direktøren mener, det er et meget alvorligt problem for Danish Crown, at deres ejere ikke tjener fem flade øre og derfor i stort omfang ophører med produktion, må det jo være, fordi han mener, at ejerne kan tjene flere penge på bare at eje Danish Crown. Hvis det skal give mening, er de nødt til at have aktierne i hånden.

Hvis direktøren skal være direktør, er det, fordi han kan skaffe indtjening til ejerne. De er nemlig pisseligeglade med, hvor stor DC er i udlandet, hvis DC ikke hjælper med at betale deres regninger. Hvis ikke det kan ske over afregningen, så må det ske som aktieudbytter. Når ejerne så har betalt deres regninger, så kan vi se, om der stadig er råd til at ekspandere i udlandet.

Hvis vi fortsætter som nu, vil alt hvad slagteriet kan skrabe sammen blive anvendt til vækst i udlandet, og når den sidste overlevende andelshaver tror, at han skal sælge slagteriet og forgyldes, så vil han opdage, at det kan han ikke, for hele ejerskabet er endt i en fond, som har til formål at sikre selskabets fremtid.