Nyhedsarkiv » Svensk svineproduktion er en dødsejler

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Sverige er et af de få steder i verden, hvor antallet af særregler er flere end i Danmark. For svineproducenterne har det medført et blodbad, og produktionen er nærmest halveret inden for en relativt kort årrække. Det er derfor ikke overraskende, at de svenske svineproducenter kæmper hårdt for at få deres særregler udbredt til blandt andet Danmark, og det er også forudsigeligt, at svenske politikere forsøger at retfærdigøre deres katastrofale lovgivning, ikke mindst nu, hvor der er fuld gang i valgkampen. Men lad os lige få de fundamentale fakta på plads.

Dansk svineproduktion har ikke noget højt medicinforbrug sammenlignet med resten af verden. Den seneste opgørelse fra European Medicins Agency, der er EU’s autoritet på området, placerer Danmark i den absolutte superliga med et medicinforbrug langt under lande som Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Polen, England og de sydeuropæiske lande, der ligesom Danmark også har en stor svineproduktion. Endnu større bliver forskellene, når man sammenligner med lande uden for EU, hvor man mange steder end ikke er gået i gang med at registrere forbruget, men stadig blot tilfører antibiotika som en naturlig del af foderet. 

Det er rigtigt, at mange danske smågrise får kuperet hale, men der findes også danske grise, som ikke er halekuperet. De bliver solgt som specialgrise under navne som Antonius, Den Go’e Gris, Frilandsgris, Økologisk gris osv. men fælles for dem alle er, at de har markant større problemer med halebid, hvilket er en meget alvorlig udfordring af dyrevelfærden for de grise, det går ud over. Derfor vælger mange danske svineproducenter det relativt lille indgreb for at minimere risikoen for halebid. Klik her, - og se hvordan det foregår. 

Alle danske grise har adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale i deres stier. I nogle besætninger bliver dette rodemateriale tildelt som halm, og i nogle af specialproduktionerne er det ligefrem et krav, at rodematerialet er halm. Der findes også specialproduktioner, hvor grisene har ekstra plads, eller hvor søerne lever udendørs i hytter på marken. Det er alt sammen fint, så længe der er forbrugere, der vil betale ekstra for den ekstra dyrevelfærd, men fakta er, at vores slagterier hver uge har specialgrise tilovers, som må sælges som almindelige koteletter til normalpris. Derfor er det svært at øge produktionen af specialgrise.    

I Sverige er svineproduktionen blevet en stor specialproduktion, som skal sælges i konkurrence med svinekød, der er produceret i resten af EU under de dyrevelfærdsregler, der gælder i EU. EU-reglerne sikrer dyrene i Europa en højere dyrevelfærd end i resten af verden, og i Danmark har vi på flere punkter en højere standard end de andre EU-lande. Men vi kan og skal ikke følge i svenskernes fodspor. At tvinge produktion og arbejdspladser til udlandet løser intet. Det er og bliver en dødsejler.