Gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og få masser af ny viden og inspiration, når Danske Svineproducenter arrangerer tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 11. november til onsdag den 12. november 2014.
Vi lægger vægt på at lave en tur, hvor man både får masser af faglige input, men samtidig giver sig selv et par dages pusterum og nogle sjove og festlige timer sammen.
Der er afgang fra Fredericia sidst på formiddagen om tirsdagen, og vi forventer at være tilbage onsdag aften omkring kl. 22.
På vej til Hamborg besøger vi en tysk slagtesvineproducent nær Rendsburg med 5.000 stipladser, biogasanlæg og solceller. Halvdelen af smågrisene køber han i Danmark, den anden halvdel køber han af en tysk soholder.
Vi overnatter centralt i Hamborg tæt på Berliner Tor, kun cirka to kilometers gang fra Hamburger Rathaus.
Onsdag morgen ankommer vi til messen i Hannover, hvor vi tilbringer hele dagen.
Pris kr. 1.995 inklusiv bustransport, sandwich og drikkevarer i bussen, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier samt middag begge dage.
Der er 55 pladser i bussen og tilmelding fungerer efter først-til-mølle-princippet. Send os en mail, slå på tråden, eller brug
online-tilmelding, så reserverer vi en plads til dig!
Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding.