Nyhedsarkiv » En moderne fæstebonde

27.03.2015

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

 

Det siges, at bonden er sin egen, at han kan planlægge som han vil, han skal kun tage hensyn til vejrudsigten og ellers få årets gang til at give et godt udbytte. Det kunne være rigtigt og lyder også rigtigt i forhold til at have foden under eget bord, som man siger.

 

Virkeligheden er dog en helt anden for rigtig mange landbofamilier. Da finanskrisen indfandt sig, gik store dele af den finansielle sektor i chok, og nogenlunde det samme gjorde industri og forbrugere. Siden er der sket meget. De produktionsvirksomheder som ikke kunne rationalisere blev lukket, og arbejdspladser gik tabt. Heldigvis er der kommet andre arbejdspladser til. For mange familier på landet var og er situationen en anden, fordi vi har vores hjem i forbindelse med arbejdspladsen.

 

At vi tjener for få penge (underskud) er indiskutabelt. Derfor bliver banken bekymret for, om de nu kan være sikre på at få deres penge tilbage, og i hundredevis af papirsider bliver fremstillet i form af budgetter, handlingsplaner, analyser og meget, meget mere. 

I banken sker der det, at de har mange kunder, som ikke har nogen chance for at flytte, - kunder, som lever på bankens nåde og kun kan mukke over renten med ringe effekt. Renter på 7, 8, eller 9% af både den første og sidste lånte krone er ikke unormalt, og der høres om tocifrede rentesatser. Det sætter os fast i situationen, men samtidig betaler vi enorme summer ind i pengeinstitutterne.

 

Stemningen i banken er i dag anspændt, allerede når jeg træder ind i banken. Jeg skal være heldig, hvis jeg kan få godkendt mit budget og nøjes med en rente på otte procent. Det, synes jeg, er ikke nogen historisk lav finansieringsomkostning. Jeg er heller ikke tilfreds med at skulle presse mine i forvejen lavtlønnede medarbejdere endnu hårdere på pengepungen, mens jeg i en analyse fra Dansk Erhverv kan konstatere, at bankerne selv har hævet lønningerne med 26 procent siden 2008.

 

Med banker og realkreditinstitutters hjælp eksploderede landbrugets gæld fra 2003 til 2010. På blot syv år voksede gælden med 150 milliarder kroner på baggrund af pant i landbrugsjord, som slet ikke havde den værdi, det var vurderet til. Det var dumt af os at låne pengene. Det skal jeg være den første til at indrømme, og der skal knokles for at komme tilbage på fode. Produktiviteten skal hæves, omkostningerne skal ned, og forhåbentlig skal betalingen til landmanden op, men det er totalt demotiverende, når indsatsen skal afleveres i bankernes bugnende kasser. Forhåbentlig bliver der snart mulighed for at shoppe mellem forskellige finansieringer. Monopoler er og har altid været noget skidt.

 

Landbrugsloven er ændret, og vi behøver ikke længere bo på landbruget. Havde vi boet i byen, tror jeg, der var kommet andre løsninger, men måden dansk landbrug er på nu har reelt gjort os til fæstebønder.