Nyhedsarkiv » Hvis grisen skulle vælge, havde vi kun de konventionelle

Af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Billeder af glade grise på grønne græsmarker er gode til at sælge budskabet om høj dyrevelfærd blandt økologiske grise og frilandsgrise, men virkeligheden er en helt anden, når man ud fra en række objektive kriterier måler på dyrenes velfærd ved ankomsten til slagteriet. Her klinger betegnelsen velfærdsgris hult, når forskere kan konstatere, at de økologiske grise og frilandsgrisene på en lang række punkter havde større velfærdsproblemer end de konventionelle grise. Det er store mængder data fra den uvildige kødkontrol på slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersøgelser, og på hele 13 ud af 21 punkter havde velfærdsgrisene flere skader end tilfældet var blandt de konventionelle grise. 

Som mulig forklaring på de mange ekstra skader blandt velfærdsgrisene nævner forskerne: Hyppigere forekomst af halebid, begrænset brug af alt-ind/alt-ud management og dårligere hygiejne, fugtigt/vådt gulv i stierne samt ihjellægning af smågrise i diegivningsperioden. Der tegner sig et noget anderledes billede end det, der sædvanligvis forbindes med økologisk svineproduktion og frilandsproduktion i den brede offentlighed, og det rejser spørgsmål om, hvad god dyrevelfærd egentlig er? Vil vi acceptere, at søerne lægger en del af de nyfødte pattegrise ihjel, eller er det bedre at bruge beskyttelsesbøjler i den relativt korte tid, søerne er i farestien? Vil vi acceptere smertefulde halebid i slagtesvinestalden, eller er det bedre at klippe den yderste del af halen, når de er små? I årtier har landmænd og forskere være konfronteret med alle disse dilemmaer, og derfor er staldene indrettet, som de er. Ønsket om mere frihed til søerne vil få voldsomme konsekvenser for smågrisene, og udfordringerne er bestemt ikke løst ved at omlægge produktionen til økologisk eller frilandsproduktion. Fødevareministeren og Dyrenes Beskyttelse bliver ved med at råbe dårlig dyrevelfærd efter den konventionelle produktion, men de ser slet ikke på de udfordringer, som den økologiske produktion og frilandsproduktionen har.

Det er rigtigt, at de økologiske producenter har et lavere antibiotikaforbrug end de konventionelle, men omtalte undersøgelse konkluderer også, at der var en sammenhæng mellem adskillige af de skader, som var oftere forekommende blandt de økologiske og frilandsgrisene, og infektioner, som kunne have været behandlet med antibiotika. Det kunne tyde på, at forbruget af antibiotika i økologisk og frilandssvineproduktion rent faktisk er for lavt - set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. Skulle det nu være god dyrevelfærd at undlade at behandle syge dyr? 

Resultaterne af den danske undersøgelse er netop blevet præsenteret på en stor international konference i Frankrig i april 2015. Klik her for at se den korte præsentation fra konferencen eller klik her eller her - for at læse mere om undersøgelsen. I alt indgik knap 1,4 millioner grise i undersøgelsen, og heraf var godt 200.000 økologiske eller frilandsgrise.