Nyhedsarkiv » Så er det nu, chancen er der

26.08.2016

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

 
Det er fantastisk, at danske svineproducenter har genfundet investeringslysten, og det skaber muligheder for vækst i form af flere arbejdspladser og eksportindtægter. Der findes sikkert ikke en  business case i finansministeriet, som er bedre end denne. 250.000 nye stipladser vil skabe 2.500 arbejdspladser og ca. 2,8 mia. kr. i eksportindtægter plus de arbejdspladser, byggeaktiviteten vil give de kommende år – hvem kan sige nej til dette?
 
Derfor er jeg er helt enig med NNF’s formand, Ole Wehlast, og Danish Crowns direktør, Jais Velaur, om, at politikkerne nu må benytte denne enestående chance og finde flere penge til de initiativrige svineproducenter.
 
Skrappe regler fra Finanstilsynet stiller stigende krav om egenkapital, og lige præcis her virker investeringsstøttemidler afgørende både for den samlede økonomi, men fremmer også finansieringsmulighederne ganske betydeligt.
 
Den betydelige investeringslyst flugter helt med, hvad vores medlemsundersøgelse viste i foråret. Så på med ja-hatten, og lad os få en hurtig sagsbehandling, både i NaturErhverv og hos vores finansielle samarbejdspartnere, - så vender vi udviklingen til flere arbejdspladser, eksportindtægter og stolte svineproducenter – vi er klar.
OK