Sådan står der på hjemmesiden for Vestre Landsret. Tænk sig - her gik man og fik den tanke, at det var medierne, Folketinget, Fødevarestyrelsens dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og bedrevidende kolleger, som endnu ikke selv har prøvet at komme i gyngen med eller uden grund. Så viser det sig pludselig, at det ikke er dem, men domstolene.
Jeg vidste det egentlig godt, når jeg tænker mig om, for det er jo delvis børnelærdom. I cowboyfilmene forsvarede sheriffen med den hvide hat altid selv de værste forbrydere, når pøbelen ville klynge dem op i et træ. Normalt fik han hjælp af nogle få borgere, som også havde respekt for loven, hvoraf én typisk endte med at blive hans kæreste. Det var dengang belønningen for at være et retskaffent menneske.
I skole lærte man om magtens tredeling. Den lovgivende magt (regering og folketing), den udøvende (politiet) og endelig den dømmende magt (domstolene). Dertil kom så den fjerde statsmagt (den frie presse) som ideelt set skal holde øje med, at de tre andre passer deres arbejde og har en skarp arbejdsdeling. I diktaturer og bananrepublikker kan man ikke finde ud af den slags og kommer let til at rode tingene sammen.
Hvor var det befriende, at Vestre Landsret dømte 4-0 til svineproducenterne over Fødevarestyrelsen i sagen om skuldersår. Advokaterne Uffe Baller og Joan Vollertsen havde påtaget sig jobbet som forsvarere, og det lykkedes dem at overbevise den høje ret om, at det som den lovgivende og den udøvende magt havde gang i var noget makværk, som ikke kunne anvendes til at dømme folk.
Men hvad med alle dem som går rundt og tror, at de er den dømmende magt? Er de blevet klogere? Næppe. De vil sandsynligvis også næste gang de får færten af en, som ser mistænkelig ud, kaste sig over ham med al deres manglende indsigt for at få stillet deres egne behov for selvpromovering og trang til at motionere deres forargelse. Én ting er, at medierne gør det. De skal sælge aviser, og mon ikke den form for prostitution er snart lige så gammel som den rigtige. Den er i hvert fald lige så udbredt. At politikere gør det og sommetider oven i købet ministre vidner om, at vores folkestyre har strakt talentmassen til det yderste.
At sagerne blev vundet i Vestre Landsret er naturligvis ikke et fripas til, at man kan tage let på dyrevelfærden, men det er en streg i sandet, som betyder, at fra nu af vil hver eneste sag hvor man føler sig uretfærdigt behandlet blive afgjort i retten, for nu har vi alle været vidner til, at det kan betale sig at holde på sin ret.
