Nyhedsarkiv » Det tunge ansvar
21.10.2008
De fleste svineproducenter har haft det godt med, at konjunkturerne svingede op og ned. Det er lidt i lighed med dem der er glade for at springe elastikspring. Der er spændingen, når det går ned og man venter på, at rebet strammes om benene og turen går op igen. Der er accelerationen op fra dybet til en tilstand af vægtløshed og overblik på toppunktet. I baghovedet ved man godt, at nu går det snart nedad igen for fuldt drøn.
Svineproduktion er lige nu som elastikspring med en for lang elastik, og det bliver nok aldrig et hit blandt adrenalinjunkierne.
Fra at regne i øre pr. kg svinekød, er vi nu gået over til kroner. Hvor mange kroner sætter vi til pr. kg? Hvor mange kroner er vi efter tyskerne? På foderet er det ikke et spørgsmål om 2 – 5 kroner der afgør, om man har købt dyrt eller billigt, nej det er 10 – 30 kroner. Der er ikke længere nogen som taler om futures og renteswap. Alle holder vejret og venter på at mærke, rebet strammes om benene, mens jorden nærmer sig i en susende fart.
Foderpriserne er vi ikke selv herre over. Politiske beslutninger om bioenergi, brak etc. kombineret med vejr af forskellig beskaffenhed og spekulanter, som er trætte af aktier, er en hel uforudsigelig cocktail.
Det gennemsnitlige afregningsniveau i Europa og resten af verden er vi heller ikke herre over, dertil er vores produktion for lille. Det eneste vi kan gøre er at sikre, at vores produktivitet er i top og at vores afregning er på niveau med den svineproducenterne får i vore nabolande. Når det gælder produktiviteten har vi altid kunnet levere varen. Til gengæld har vi i de seneste flere år haltet efter med noteringen. Ikke hele tiden så meget, at det har været lønsomt at eksportere levende, men nok til, at det har fået folk til at drømme om en hverdag med carrywurst og sauerkraut.
Der hviler et tungt ansvar på dem som har ladet sig vælge til repræsentantskab og bestyrelser i vores slagteriselskaber. Hvis de ikke meget snart demonstrerer handlekraft og evne til at skaffe os en konkurrencedygtig notering, er det svært at få øje på en fremtid for dansk svineproduktion som andet end underleverandør til det tyske marked.
Hvis man som folkevalgt ikke er overbevist om, at man kan bidrage med noget afgørende på den plads man er valgt til, er det mindste man kan gøre at flytte sig.