Kommentar af Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter
Den netop vedtagne Bankpakke II skal hjælpe sunde danske virksomheder, så de undgår en kreditkrise. Fint nok, men helt ærligt, så skyldes landbrugets problemer ikke, at vi netop nu ikke kan låne penge, men at vi de seneste 10 år har haft så nemt ved at låne penge, at ingen rigtigt har taget vores elendige indtjening alvorligt.
På blot 10 år har dansk landbrug stort set fordoblet sin gæld til omkring 319 milliarder kroner. Vi betaler i gennemsnit rask væk 258.000 kroner for den samme hektar landbrugsjord, som for 10 år siden kostede kun 90.000 kroner. Vi har ikke øget produktionen nævneværdigt i perioden, og i 2007 og 2008 havde vi en indtjening på hhv. plus 100 millioner og minus 800 millioner kroner.
Det er ikke overraskende, at nogle landmænd nu oplever, at deres lånemuligheder bliver beskåret. Man kan ikke tvinge en fugl med for små vinger til at flyve. Hvis milliarderne i Bankpakke II skal komme til at arbejde for dansk landbrug, skal vores omkostninger stå mål med vores indtjening. Vores selskaber og organisationer bærer et kæmpeansvar for at iværksætte benhårde slankekure. Det er simpelthen helt uholdbart, at gennemsnitstimelønnen på slagterierne er næsten dobbelt så høj som gennemsnitslønnen for medarbejderne i primærproduktionen. Og det kan ikke passe, at en enkelt times konsulentbistand fra et af vores egne landbrugscentre koster mere end prisen på et slagtesvin.
Vi har også selv et ansvar for at skære omkostningerne til. Det er ikke gratis at slæbe rundt på en gæld på 319 milliarder kroner. Alt for længe har både vi og vores kreditgivere set gennem fingre med, at det for en gennemsnitssvineproducent reelt har været urentabelt at producere svin i Danmark. Vi har ladet gælden vokse og levet for lånte penge.
Nu kommer tømmermændene.
Udviklet af landIT