Nyhedsarkiv » Flyt værfterne til Vorbasse
Kommentar af Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter
Måske var det Storm P. I hvert fald var det et vittigt hoved som lavede en tegning af en mand som gik og ledte efter en mønt under en lygtepæl. En anden kommer til og tilbyder at hjælpe. Han spørger manden som har tabt mønten om han kan huske cirka hvor det var? Manden peger på et sted ude i mørket og siger "Det var derhenne". Hvorfor leder du så her? spørger den hjælpsomme. "Fordi her er der lys!"
I dag har medierne været fulde af politikere som har ment det var fornuftigt at flytte alle svin til "agroindustrielle zoner" i nærheden af motorveje og trafikknudepunkter. Vores formand har sagt at når de har udpeget 10, 15 eller 50 områder, så var vi da interesseret i at høre om det. Allerede det burde have affødt en erkendelse af det urealistiske i projektet. Når man betænker kommunernes problemer med tage stilling til mindre udvidelser, og statens beslutningskraft når det gælder større anlægsprojekter som eksempelvis linieføringen af motorvejen omkring Silkeborg, så kan de fleste nok godt indse at det har lange udsigter med at få planen realiseret (læs: aldrig)
Det hele skal foregå i et lukket kredsløb, så ikke man beslaster naturen med næringsstoffer og lugt. Al gyllen skal i gennem biogasanlæg. Hvis man anser hollænderne for at være almindeligt begavede, så vil man gå til opgaven med en hvis ydmyghed. Selv om det de seneste mange år (10 - 20 år) har kostet voldsomme summer for dem at komme af med deres gylle. (pt. 150 kr pr. m3), og deres incitament for at finde løsninger derfor har været voldsomt er de stadig ikke kommet med en løsning, som kan bruges. Alle de tiltag som man har forsøgt sig med omkring højteknologisk gylleseperation har været voldsomt energikrævende. Det samme gælder når man arbejder i luftrensning. Der er simpelthen nogle fysiske og kemiske naturlove, som man ikke kan se bort fra, så vil man i den retning så koster det meget energi.
Det er også en saga blot at gylle forurener mere end kunstgødning, så hvis ikke man i samme ombæring forbyder kunstgødning, har man intet opnået i forhold til vandmiljøet.
Smittebeskyttelse er vores varemærke i Danmark, og indtil for ganske nyligt har vi haft den regel at man ikke måtte bygge til mere end 500 dyreenheder i en enhed og at den næste skal ligge mindst 300 m. væk. Den regel er nu blevet blødt op. Til trods for det skal man stadigt tænke på at risikoen ved at samle mange svin på et sted er at der nemmere indføres smitte og det reelt ikke vil være muligt at tømme sådan et anlæg og starte forfra.
Erfaringerne med de kæmpestore farme fra det gamle østeuropa er ikke ubetinget positive, og deres anvendelse af eksempelvis antibiotika ville ikke møde den store forståelse i DK.
Når landmænd vælger at blive svineproducenter er det fordi at det er en del af livet på landet på samme måde som det at bo ved sin arbejdsplads er en del af det. At forestille sig at der er nogen som vil være svineproducenter, hvis de hver morgen skal starte deres bil og køre på arbejde og så komme hjem igen til aften er utopi. Det er jo blandt andet for at undgå det at de er blevet svineproducenter.
Når svineproduktionerne ligger spredet ud over det ganske land har det jo også at gøre med at det er der foderet dyrkes og gødningen skal spredes. I en tid hvor man taler meget om transportoptimering og økologisk drift, så må det nødvendigvis være mest fornuftigt at begrænse transporten mest muligt. At øge transportmængden drastisk kan næppe betegnes som bæredygtigt.
Planerne om at ligge svineproduktionen langs motorveje og trafikknudepunkter kan muligvis godt gennemføres, med det lille forbehold at det sandsynligvis ikke bliver danske motorveje. Hvis man skal flytte produktionen væk fra sin ejendom, så giver det væsentligt mere mening at flytte den et land hvor lønningerne er lavere og reglerne er på EU-niveau. Polen kunne være et godt bud. Der kan de nemlig stadig huske hvor galt det går når politikerne tror de ved at udstede dekreter og 10 års planer kan skabe en effektiv produktion.