Nyhedsarkiv » Vi kæmper for livet

08.03.2009

Slagteriarbejderne i NNF frygter med god grund fremtiden for deres arbejdspladser i Danmark. Men de har fuldstændig misforstået situationen, når de retter deres vrede mod svineproducenterne. Med demonstrationer og kampråb forsøger de nu at tvinge danske landmænd til at få slagtet deres dyr i Danmark i stedet for at eksportere dem til Tyskland. Men man kan ikke tvinge folk til at handle direkte økonomisk uansvarligt.

 

Når en dansk smågriseproducent sælger sine grise til en dansk slagtesvineproducent, som får slagtet sine grise i Danmark, taber de begge penge. Mange penge. Sælger han i stedet sine smågrise til en tysk slagtesvineproducent, kan han lige akkurat få dækket sine omkostninger. Der er - som NNF antyder - intet kynisk over, at man som ansvarlig erhvervsdrivende vælger den sidste løsning, så man kan betale sine regninger.  Og der er heller intet – som NNF skriver på sin hjemmeside – kritisabelt ved transporten af smågrise til Tyskland. Derimod er det både kynisk og kritisabelt, at NNF med sin demonstration tager en enkelt landmand og hans familie som gidsel i en sag, som reelt handler om storpolitik, og som han intet som helst kan stille noget op imod.

 

Problemet er den svigtende konkurrenceevne ved de danske slagterier. Da slagterierne er organiseret som andelsslagterier, sendes regningen for den svingende konkurrenceevne videre til landmændene, som nu kæmper for livet på grund af den lave danske afregning. Det er på den baggrund både logisk og legitimt at søge andre nye veje.

 

Det er trist, at vi har mistet tusindvis af arbejdspladser på slagterierne de seneste år, men slagteriarbejderne retter deres vrede den helt forkerte vej. Hvis de vil gøre noget for at bevare arbejdspladserne i Danmark skulle de meget hellere arbejde konstruktivt med på at gøre vores slagterier konkurrencedygtige. Det her er ikke en klassekamp. Det er en overlevelseskamp

 

Fakta

 

Det koster cirka 385 kroner at producere en smågris. Hvis en dansk slagtesvineproducent skal købe den, koster den 400 kroner, da han også skal betale transporten, og så taber han 50 kroner på at sætte den ind i sin stald og fede den op.

 

Hvis smågriseproducenten sælger smågrisen til den beregnede notering, som er cirka 300 kroner, taber han 85 kroner pr. gris. Sælger han i stedet grisen til puljeprisen, som er bestemt af det tyske marked, kan han pt. lige nøjagtig få dækket sine omkostninger.
(qua den nuværende notering og omkostningssetuppet fra den beregnede notering)