Kommentar af Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter
Gad vide, hvorfor man umiddelbart scanner sin hukommelse for Monty Pyton-sketches, når man skal forsøge at beskrive, hvad det er, der sker i det danske politiske landskab. Er det fordi, der i det univers også findes en masse karakterer, som tilsyneladende taler helt sort, men som ser ud til at forstå hinanden indbyrdes og overhovedet ikke lader sig påvirke af de fakta som bliver fremført af de tilsyneladende normale?
Herude i virkeligheden er der finanskrise, stigende arbejdsløshed etc. For os i landbruget er der desuden en brat opvågnen til en indtjeningskrise, som har været skjult af en finanssektors lyst til at låne penge ud til enhver, som på papiret har haft mulighed for at betale tilbage.
I det ”politiske univers” snakker man om ”Grøn Vækst”, som om det kan løse alle vore problemer, men hver gang vi aner konturerne af, hvad de snakker om, ligner det vi kan skimte blot nye omkostninger.
Politikerne bliver salige, hver gang de snakker om økologi og de fantastiske vækstrater i vores økologiske eksport. Politikerne valfartede til økologisk fødevaremesse i Tyskland for at sole sig i den stråleglans, der stod om Danmarks udnævnelse til årets økoland. Sandheden er jo, at massiv politisk medvind og økonomisk støtte i 20 år har resulteret i en eksport, der snart når én procent af den konventionelle, eller det der svarer til den årlige stigning i smågriseeksporten de seneste tre år.
Uanset hvad problemet er, så er biogas løsningen. At de som har gårdanlæg ikke tjener penge på de anlæg der er etableret, og at en ny videnskabelig rapport viser det, som vi hele tiden har sagt, nemlig at man opnår de samme miljø- og energimæssige gevinster ved bare at brænde tørstoffet af (det er simpel kemi), lader man sig ikke forstyrre af.
Politikerne signalerer, at de mener, der ikke er plads til traditionelt landbrug. Enten skal vi alle lade skægget gro og iføre os de islandske sweatere, eller også skal vi flytte til motorvejene og blive meget mere højteknologiske. Det ene er en niche, hvor der kun er plads til få producenter, og hvor man skal acceptere, at vi til trods for, at vi bor i et land som er perfekt til landbrug, skal sænke vores produktion til det, vi selv kan spise og lade hånt om dem, der sulter rundt omkring i verdens mere golde egne. Det andet er et helt urealistisk omkostningssetup, som reelt vil fordrive produktionen fra Danmark.
Danmark har brug for dansk landbrugs bidrag til samfundsøkonomien. Vi og vore kolleger i de andre driftsgrene har lyst til at yde vores bidrag, og derfor har vi ret til at blive behandlet ordentligt og seriøst og ikke som foretrukket lovgivningsobjekt for politiske letvægtere og beskæftigelsesprojekt for forskellige faggrupper af kontrollanter.
I Danmark har vi længe haft råd til at opfinde omkostninger og problemer, som set på afstand kan virke lidt fjollede. I krisetid er der ikke råd til det, men gad vide, hvornår det går op for vore politikere.
