Kommentar af Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter
Det er et stort beløb. Det er faktisk rigtig mange penge, men det er også det, der er brug for, hvis skuden skal vendes. Hvis ikke Danish Crown kan matche den tyske notering, så fortsætter faldet i den hjemlige slagtesvineproduktion. Den situation har været åbenbar længe, og derfor har det også de seneste år været Danish Crowns erklærede mål at lukke hullet mellem afregningerne. Der har ikke tidligere været sat beløb på udfordringen, men da de fleste er vidende om, at hullet har været af samme størrelsesorden som efterbetalingen, har det heller ikke været nødvendigt. Man har godt vidst, at det ikke var småpenge.
Målet er altså ikke nyt. Når man kigger på midlerne, kan man konstatere, at det er de egentlig heller ikke. Man har bedt de samme mennesker som har været der i mange år om at skære i omkostningerne. Man forventer at kunne reducere lønomkostningerne med yderligere 20% pr kg, selvom man i årevis har haft det som fokusområde, og alle ved, at det er en næsten umulig opgave, når leverancen af slagtesvin er stagnerende eller faldende. Man har opfordret de samme politikere til at forbedre vores rammevilkår, som i årevis har nægtet os lempelser. Det eneste der ikke set før er, at man vil afregne leverandørerne forskelligt afhængigt af størrelse.
Det som ville have været nyt var, hvis man havde givet håndfaste tilsagn på faste målepunkter undervejs i processen, men det har man tilsyneladende undladt.
Solidariteten med det fælles selskab vil naturligvis blive fremhævet, når snakken går i forsamlinger, men når den enkelte skal forsøge selv at overleve økonomisk, er der kun afregningen der betyder noget, når det besluttes, om der skal øremærke i grisen eller ej.
Der er nu to udgange på processen. Enten får man vendt skuden og får indhentet den tyske notering, ellers har man spildt endnu 12 til 18 måneder og endegyldigt udstillet direktion og bestyrelse som ballonskippere, der holder sig svævende ved at fylde repræsentantskabet med varm luft.