Nyhedsarkiv » Modvind og medvind

01.10.2009

Kommentar af Torben Poulsen
Formand for Danske Svineproducenter

De tyske myndigheder forsøger at hjælpe deres landbrug det de kan inden for de rammer som er udstukket af EU. Der bliver givet støtte til biogas, solceller, vindenergi i et omfang, som man kun kan drømme om herhjemme, og de bedste muligheder er forbeholdt landbruget. Eksempelvis kan man som landmand få bygget en maskinhal, hvis bare man er villig til at lade de som betaler den få indtægterne fra de solceller som kan monteres på taget. Man er i 20 år garanteret et tilskud som er dobbelt så stort som det danske for sin biogasstrøm. Hvis man opfylder bestemte krav til størrelse og jordtilliggende kan man benytte sig af specielle momsregler for landbruget som giver en ekstra fortjeneste på eksempelvis en produceret gris i størrelsesordenen 40 kroner fra fødsel til slagtning.

I NiederSachsen og Schleswig-Holstein er man begge steder undervejs med tilskud til landbrugsbyggeri i en størrelsesorden som signalerer, at de ikke ønsker at erhvervet udfases. Når man dertil lægger, at der ikke er restriktioner på gødnings- og kemikalieanvendelse, som går ud over EU’s krav, så kan man godt blive en smule misundelig. I Tyskland er der også kontrol med, at man i landbruget lever op til reglerne, men den gennemføres i lovens ånd, så der ikke opstår helt så mange latterlige situationer, hvor landmænd bliver trukket eksempelvis 17. 400 kr. i hektarstøtte for at have brændt en stak papirsække af.

Selvfølgelig kan man godt cykle i modvind, men hvis de som man kører om kap med altid har medvind, så vinder man ikke mange cykelløb.

De danske politikere må forstå, at vil man have arbejdspladser, valutaindtjening og dansk producerede fødevarer, er man nødt til at indse, at erhvervet har rigeligt at kæmpe med, selv uden politiske åg. Store dele af den danske befolkning har været forundrede over, at politikerne kan lave en så tåbelig regel, at man kan blive kastet i fængsel for at have en hobbykniv i sin bil. I landbruget har vi efterhånden set så mange af den slags regler, at vi ikke længere forundres – vi græmmes.