
Af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter
Ligner den Arhusegnens Andels grovvarehandel, eller SAB, eller KOF&G. Ligner den slagteriet Syd, eller Steff-Houlberg eller Vestjyske. Jeg stopper opremsningen her af andelsselskaber, hvor bestyrelsens manglende kompetence var skyld i, at fælles midler blev tabt. Bestyrelserne sad og så imponeret til, mens direktionen forfulgte en vækststrategi, som blev retfærdiggjort af uendelige stordriftsfordele, men som i lige så høj grad var skabt til at give prestige til ledelsen og muliggøre en endeløs række af regnskaber, som var sminket af opskrivninger, undskyldninger og varm luft.
DLG og Danish Agro træder til og redder stumperne i det her tilfælde. Det er selvfølgelig også godt, at dem som har valgt at samhandle med Aarhusegnen ikke bliver sat fra gården pga. af denne sag, men principielt er det ikke acceptabelt, at de andre selskaber bliver ved med at hælde ejernes penge i de huller, der er skabt af andre landmandsejede selskaber. Der er ingen risiko ved at handle med selskaber der handler uansvarligt, og der er ingen risiko ved at sidde i bestyrelseslokalet og tage sig en blunder, for fællesskabet skal nok feje stumperne op for de fælles midler. Det er godt nok svært at tage den slags forretning alvorligt.
Nørby-udvalget som er nedsat af regeringen er netop barslet med en opdatering af deres rapport, som kommer med anbefalinger for god selskabsledelse. I den skal man ikke lede længe efter anbefalinger som går på tværs af det, der er gældende i andelsselskaber. Ikke at det er et opgør med andelsprincipperne. Nej, det er opgør med den illusion, at vi landmænd som den eneste faggruppe med relativt kort erhvervsuddannelse og snæver erfaring i virksomhedsledelse selv er i stand til at yde direktionerne i vores store selskaber tilstrækkeligt kvalificeret modspil.
Hvis vi er så geniale, så er det da underligt, at stort set ingen af dem vi har valgt til bestyrelserne i vores andelsselskaber er efterspurgte til at sidde i bestyrelserne i andre brancher.
Hvorfor er der ingen, som reagerer på advarselslamperne? Dem som sidder i bestyrelserne skal nok lade være, for de ryger ud, hvis man vælger at reagere på signalerne. Ledelserne skal også nok lade være, for sæt nu der kom nogen ind i bestyrelserne, som ikke behøver ”efteruddannelse” for at kunne forholde sig til ledelsens præstationer. Det er langt det nemmeste fortsat at forklare hinanden, at vi ikke bare ved en masse om at drive landbrug, men også er uovervindelige, når det gælder international handel, arbejdsmarkedsforhold, branding, finansiering, automatisering etc.
Nu er der snart tændt så mange advarselslamper, at man er ved at få ”svejseøjne” af det skarpe lys, men hvis man kun får sine informationer fra de selskaber, vi selv ejer, så kan det vel godt lade sig gøre at ignorere dem, hvis skyklapperne er tilstrækkeligt store.