Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter
Som soholder og slagtesvineproducent har jeg med tilbageholdt åndedræt fulgt overenskomstforhandlingerne. Når DC Future forudsatte en besparelse på 20% i lønudgiften for at nå i mål er det klart, at udfaldet ikke er tilfredsstillende. Det kan vel heller ikke siges at være overraskende for dem som kender spillets regler. Når NNF med passivitet og rysten på hovedet kan opnå en forligsskitse baseret på de andre overenskomster, så var udfaldet ligesom givet, når ikke man havde en aftale, inden man kom ind på opløbsstrækningen. Hvad så nu?
De seneste meldinger fra slagteriledelsen er, at der ikke er nogen vej uden om lønreduktion. Fyring af 600 medarbejdere er sikkert en nødvendig tilpasning, men når tilpasningerne kommer i en lind strøm uden at de bliver en del af en ny start, så er de ikke med til at skabe den gejst i virksomheden der er nødvendig for at vende skuden.
Jeg har et lille overskud af smågrise, som jeg sælger til puljen. I sidste uge var der igen nogen som skulle af sted, og jeg fik 410 kr. for dem. Det er 85 kr. over den beregnede notering. I næste uge, når jeg skal flytte grise over i slagtesvinestalden, vil det da rykke noget i mig for at lukke dem ud på rampen i stedet. Jeg får gevinsten med det samme uden risiko og har brug for likviditeten. Den ekstra mand, vi normalt har om sommeren, kan jeg også spare væk, så mit dilemma er nøjagtigt det samme som alle andre i min situation. Hvor langt strækker solidariteten?
Udviklet af landIT