Mange svineproducenter bruger vores prisprognose for smågrisenoteringerne, når de lægger budget for næste år. Nogle gange ligger de faktiske priser forholdsvist tæt på prisprognosen, men andre gange – som i den seneste tid – ligger de faktiske priser meget højere/lavere end de prognosticerede priser. Det er klart, at Landsforeningen af Danske Svineproducenter heller ikke har en glaskugle, men er prisprognosen så bare gætteri?
Grundlag for Landsforeningens prisprognose er en statistisk model, som har identificeret tre faktorer der har en signifikant effekt på smågrisepriserne: Slagtesvinenoteringerne, foderpriserne og sæsonudsving. Blandt disse tre faktorer, som kaldes uafhængige variabler, er slagtesvinenoteringerne vigtigst, mens foderpriserne har mindst betydning.
Når disse tre faktorer er kendt, kan modellen udregne et estimat for smågrisenoteringen på baggrund af de historiske sammenhænge. Estimatet er imidlertid ikke deterministisk, men er underlagt en bestemt sandsynlighed. Figur 1 viser, hvor meget modellen afviger fra de faktiske priser:
For Nord-West noteringen er estimatets standardafvigelse 3,20 euro. Det betyder, at de faktiske smågrisenoteringer i ca. 65 % af alle tilfældene ikke ligger mere end 3,20 euro højere eller lavere end estimeret. Men det betyder samtidig, at de faktiske priser i ca. 35 % af alle tilfældene ligger mere end 3,20 euro højere eller lavere end i prognosen. Pga. modellens konstruktion rammer prognosen i gennemsnit plet.
Figur 2 og 3 viser, hvor god prisprognosen ville have været, hvis de tre uafhængige variabler slagtesvinenoteringen, foderpriserne og sæsonudsving var kendt. Man kan se, at modellens estimat for Nord-West noteringen for tiden er knap 40 euro, mens noteringen faktisk kun er 34 euro.
Hvis estimatets standardafvigelse kun er 3,20 euro, kan man selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet, hvorfor prisprognosen ofte skulle justeres med 4 euro eller mere. Det hænger sammen med modellens forudsætninger:
For det første kan det være en af de få statistiske undtagelser, fordi ”kun” i ca. 65 % af alle tilfældene er afvigelsen ikke mere end 3,20 euro. For det andet skal man kende de fremtidige uafhængige variabler. Det er nemt for de sæsonmæssige udsving, fordi man ved præcis, hvornår det f.eks. bliver februar, men det er ikke så nemt at bestemme de fremtidige slagtesvine- og foderpriser, og hvis f.eks. buddet for slagtesvinenoteringen er alt for højt, så vil også modellens estimat for smågrisenoteringen også være alt for høj. For det tredje er modellen optimeret for fortiden, dvs., at for den historiske udvikling vil den kun ramme plet i gennemsnit. Pga. et godt datagrundlag er vores model forholdsvis stabil, men alligevel kan faktorernes forhold til hinanden ændre sig i fremtiden, hvilket også vil påvirke modellens sikkerhed.
Når modellens estimat er beregnet, justeres de nærmeste to kvartaler manuelt: VSP’s prognose for slagtesvinenoteringen er grundlaget for de fremtidige slagtesvinepriser, som bruges i modellen. For de nærmeste to kvartaler bruges imidlertid ofte de tyske futures for slagtesvin, fordi de handles løbende og er derfor mere aktuelle. Derudover sammenlignes det nuværende prisniveau med prognosen for næste kvartal. Hvis de faktiske priser f.eks. ligger langt under modellens estimat, så skal en tilpassende justering af estimatet gennemføres.
Den nyeste prisprognose for smågrisenoteringerne findes altid på vores hjemmeside www.danskesvineproducenter.dk under fanebladet ”Smågrisemarkedet” sammen med en markedskommentar. Prognosen opdateres hvert kvartal, eller når markedsforholdene har ændret sig signifikant. Prognosen for den beregnede smågrisenotering, som findes på den samme side, kommer fra VSP og baseres udelukkende på VSP’s forudsætninger.
Alt i alt må man konstatere, at alle prognoser indeholder en del gætteri. Men på grund af vores model er det muligt at komme med et kvalificeret bud på fremtiden. Over en lang periode burde dette bud (statistisk set) være bedre end estimaterne af et flertal af markedsinteressenter. Ingen model kan imidlertid forudsige eksterne choks som finans-, dioxin- eller Ruslandskrisen.
December 2014
.jpg)
